Books for Cooks

Fortællingen om Flora Danica

”Fortællingen om Flora Danica” er historien om Danmarks mest ambitiøse udgivelse nogensinde.

De fleste mennesker forbinder Flora Danica med det fine porcelænsstel, der dækkes op med ved særlige lejligheder i Kongehuset. Udgivelsen bag stellets flora-motiver er derimod betydeligt mindre kendt. Denne bog handler om det ikoniske værk bag stellet. Den fortæller om baggrunden for at skabe værket, om botanikerne, der samlede planterne, om kongerne, der betalte for værket og om værket i sig selv.
 
Første hæfte udkom i 1761, men projektet forløb mildest talt ikke uden forhindringer. Det kom til at tage over 122 år, og hele 6 kongers tålmodighed måtte på en alvorlig prøve, før man i 1883 kunne sende det sidste hæfte til tryk. Flora Danica udkom i perioden 1761-1883. Værket består af 18 bind fordelt i 54 hæfter med i alt 3.240 tavler. Med de 3.240 håndkolorerede tavler er Flora Danica verdens største farveflora. 
 
Værket overlevede Struensees regering og fald i 1771, Københavns Bombardement i 1807, Statsbankerotten i 1813, afgivelsen af Norge i 1814, De Slesvigske Krige i 1848-51, enevældens afskaffelse i 1849 og afgivelsen af Slesvig-Holsten i 1864. De fleste af de mere end 3.000 uerstattelige kobbertavler blev tilmed reddet ud af det brændende Christiansborg i 1884.

---------------------------------------------------

Fakta:
Titel: Fortællingen om FLORA DANICA Forfatter: Henning Knudsen ISBN/EAN13: 9788711337813 Sider: 624 Indbinding: indbundet i lærred og trykt på smukt papir. Størrelse (BxHxD): 256x328x57mm Vægt: 4050 g